Først lidt råd til bryllupsdagen:


Vælg med omhu

Når I som brudepar skal ud og vælge fotograf til jeres bryllup, er det vigtigt at I finder en fotograf, som har en stil I synes rigtig godt om. I får nemlig med stor sandsynlighed billeder I netop dennes stil, og det svarer ikke nødvendigvis overens med hvad I måske havde håbet. Så kig fotografens hjemmeside godt igennem, og vurdér om det er det rigtige for jer. Og selvom fotografen kan imitere andre stile, så bliver det aldrig helt det samme :)


Ved heldagsfotografering: Se altid et helt bryllup

Fotografen viser udelukkende det bedste af det bedste på sin hjemmeside. Og selvom pågældende fotograf har en masse rigtig gode billeder liggende, kan vedkommende sagtens have mange flere dårlige billeder, som der ikke bliver vist frem.
Dette er især gældende ved heldagsfotograferingerne, hvor festen også spiller en kæmpe rolle. Man kan nemt være heldig med lys og location på portrætterne, men hvis man ikke har mindst 100% styr på al sin teknik under fest og brudevals, så får I som par desværre ikke altid helt gode billeder.


Tag et møde med fotografen

Personligt inkluderer alle mine bryllupspakker et møde med parret før dagen. Dette gør jeg af flere årsager, hovedsageligt for at min kunde kan møde mig før dagen, og se hvem jeg nu engang er. Dette giver nemlig øget tryghed. Ligeledes kan parret få svar på en hel masse spørgsmål, som de helt sikkert har. Og så er det nu også altid rart for mig at få sat ansigt på dem jeg skal bruge alt fra 2 til 18 timer med :)
Jeg giver altid gerne en kop kaffe, te eller vand i mit fotostudie i Odense. Og er parret forhindret I at komme til Odense, så kan mødes altid tages over telefon, Skype/Facetime, og lignende teknologier.


Kvalitet koster - og skal bookes lang tid i forvejen

At du har hørt flg. ordsprog før, er næsten lige så sikkert som Amen i kirken; Du får hvad du betaler for.
Vælger du en fotograf ud fra prisen, frem for stilen, ender du oftest med at blive skuffet.

Derudover, hvis du vælger en fotograf med CVR-nummer, er du sikker på at du ikke bidrager til sort arbejde, og at fotografen faktisk er seriøs omkring sit arbejde. Dermed ikke sagt at alle fotografer uden CVR arbejder sort og er useriøse, dette er naturligvis langt fra tilfældet. CVR-registrerede fotografer dog har forpligtelser både på Skatte og momsområdet. Dette har privatpersoner ikke i samme omfang.

Vælg altid en fotograf ud fra hvilken stil du er fan af, og ikke hvad fotografen koster

Ender I med at falde over en fotograf med priser der ikke lige svarer til jeres budget, så er det desuden nemmere at nå at få budgettet optimeret til pågældende merudgift, hvis man er ude og se på fotograf i mindst et år i forvejen.


-og så lidt brugbar viden til dagen:

#1

Ved indgang går bruden i venstre arm. 

Når de nygifte går ud af kirken, går bruden i højre arm.

#2:

Ris kan med fordel skylles og tørres godt en måned før brylluppet. Her kan viskestykker bruges, men undgå at opbevare dem lufttæt, da de så hurtigt mugner og bliver grønne (mugpletter er ikke sjove). Gøres dette korrekt, smitter risene ikke af på tøjet.
Alternativt kan fugle- og solsikkefrø benyttes.

#3:

Præsten siger oftest at det kirkelige tager ca. 40 minutter. 

Dog tager det stort set altid en time, når der både skal krammes og ønskes tillykke af 70 gæster, samt kastes med ris. Derfor sætter jeg altid en time af i tidsplanen til det kirkelige.

67.jpg

#4

Som bryllupsfotograf har jeg intet imod at gæsterne til bryllupper også tager lidt billeder. Dog er jeg ikke sky for pænt at bede folk pakke kameraet/telefonen væk, hvis jeg føler det går for meget ud over parrets muligheder for at fokusere på mit kamera, som nu engang er det vigtigste på bryllupsdagen.
Men henvender en gæst sig til mig på dagen med kameraspørgsmål, så er jeg altid glad for at svare og tage en kort nørde-sludder (jeg skyder med Canon).

86.jpg

#5:

Det gennemsnitlige antal gæster til en bryllupsfest er 70. 

Det er dog ikke uhørt med hverken 200 eller 20 gæster.

#6:

Der er en traditionel talerække til bryllupper, men den behøves absolut ikke følges.

Før forretten tages af bordet, er der tradition for, at brudens far som den første holder sin tale.
Dernæst følger brudgommen.

Under resten af middagen, er talerækkefølgen som følger: Forlover, brudgommens far og så bruden.

Hvis der herefter er yderligere indslag, er det normalt at familien får ordet, før vennekredsen.

#7:

Når jeg er ude til heldagsbryllup på 10-18 timer, skyder jeg som regel mellem 2500 og 5500 billeder i løbet af dagen.

Oftest gælder det at jo flere gæster og flere timer jeg er på, jo flere billeder "kommer jeg af med".

#8:

Før tilspørgelse: Par næse mod næse
Efter tilspørgelse: Brud ind, gom på bruds første plads

#9:

Brudevalsen skal danses før midnat.

Det er en rigtig god idé at øve sig på den et par måneder før dagen.
(Gommen skal også regne med at miste sokkerne)

#10:

Ved skæring af bryllupskagen, siger man at brud og gom skal fodre hinanden på samme tid.
Men det er også helt okay, hvis man har lyst til at proppe kage i ansigtet af hinanden i stedet.